Jokokan Filosofihjørne

Jokokan Filosofihjørne

Filosofihjørnet

Denne blog indeholder følgetoner, selvstændige kapitler og selvstændige artikler omkring budo, bujutsu og træning - Fra jorden til månen og videre til mars.

New age, Budo og forandringsprocesser

New age, Budo og forandringPosted by Kimu Bjarkmann Sat, November 24, 2007 15:32
Kapitel 3
Individets forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst

Artikel 1 af 8

Vi har i trilogien af artikler om "New age, Budo og forandringsprocesser" været inde på nutidens og fortidens udvikling, påvirkning og behovskrav i relation til kampsport og kampkunst - med indgang igennem et utraditionelt holistisk lys, og ikke det traditionelt indforståede og suboptimerende spotlight.

I de to første kapitler; "Nutidens forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst" og "Samfundets forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst", belyste vi en masse meget eller mindre klare sammenhænge.

Hold da helt mund, er der mange, der tænker. Kan du ikke blive lidt mere konkret og specifik? Nu har vi været igennem hele verdenshistorien, samfundsudviklingen og menneskers dynamiske værktøjer i deres konstante forandringsprocesser i højt, lavt, konstant eller periodevis tempo. Desuden er kampkunst eller kampsport jo noget, som alle forbinder med fjernøsten, og vi bor altså i vesten! Så hvor vil du hen med alt dette? Kan du blive en del mere konkret og specifik? Selvfølgelig, det kommer nu.

Mine hovedvinkler er følgende:

- Mennesker er mennesker, hvad enten de er hvide, gule, sorte, brune, høje, lave, tykke, tynde, eller er mand eller kvinde. - Alle mennesker er født nysgerrige og videbegærlige i større eller mindre omfang.

- Alle mennesker gennemgår indre som ydre forandringsprocesser i deres liv, i større eller mindre omfang.

- Alle mennesker anvender og bliver påvirket af deres valgte eller tildelte ydre referencepunkter. De er med til at forme dem som mennesker, hvad enten de bor i øst, vest, nord eller syd.

- Alle mennesker anvender og bliver påvirket af deres indre referencepunkter i ånden. - Alle mennesker er unikke og ønsker at være unikke.

- Alle mennesker tænker og kommunikerer udover det bestående til gavn for andre end sig selv. Få handler udover det bestående til gavn for andre end sig selv.

- Alle mennesker som kan spise med kniv og gaffel, spisepinde eller med hænderne, kan udøve og træne kampkunst og kampsport efter deres valg og motivation.

- Kampsport er et ydre referencepunkt, som periodevis igennem fokus kan forenes med de indre referencepunkter for at skabe harmoni, ro og overblik på rette tid og sted.

- Kampkunst forener dine ydre referencepunkter med dine indre referencepunkter med det mål at finde dig selv, dine medmennesker og vejen til livets holistiske og altomfavnende, formløse og tidløse essens.


Artikel 2 af 8

En instruktør med mange års erfaring sagde til mig; "Alt det der med konstant forandring igennem mentalt pres udover vores bestående grænser og form - det kan sgu også blive for kedeligt og trættende i længden!". Tolkning og betydning: At tænke, kommunikere og handle udover det bestående og derved konstant forandre sig selv til det bedre, er én af de absolutte grundstene i al kampkunst. Det er en livslang proces. Denne instruktør er en glimrende kampsportsudøver.

En instruktør med mange års erfaring sagde til mig; " Alt det der med at træne alene - det kan sgu godt nok være kedeligt og alt for fedtspillet!". Tolkning og betydning: At være alene med sig selv og sine tanker, ord og handlinger for at finde sig selv, og udtrykke og turde vise dette igennem aktiv udfoldelse, er én af de absolutte grundstene i al kampkunst. Det er en livslang proces. Denne instruktør er en glimrende kampsportsudøver.

To ambitiøse og meget erfarne instruktører sagde til mig i et alvorligt øjeblik efter en reception: Du er det levende eksempel på vores andres fiasko. Vi er næsten lige gamle, har trænet næsten samme antal år, men vi er stadig lavere graduerede sortbælter, mens du er højt gradueret sortbælte og Menkyo Kaiden "Initiated master of all the martial arts". Vi kan ikke engang sige, at du er kommet nemt til dine grader, og du ikke er så forbandet dygtig. For det ved vi jo godt er løgn, og vi har jo begge set og mærket det selv. - Du tjener sgu bedre alle os andre som død, ha, ha.".

Tolkning og betydning: Sådanne episoder med ærlighed, jalousi eller intriger oplever alle mennesker, som har opnået noget andre selv ønsker at opnå indenfor deres felt. Dette kan være konstant, periode- eller episode vis. Vi kender alle til de dumsmarte, åbne eller skjulte bemærkninger fra venner, bekendte, kollegaer, chefer, medarbejdere eller vidt fremmede personer, når vi eller et menneske glad fortæller om en nyerhvervelse, en succes eller store visioner. Det behøver ikke være sådan, men virkeligheden viser noget andet. Hvorfor har mennesker så svært ved at glædes ægte over andre menneskers succes, fremgang og glæde?

Det er jo egentlig underligt, når mennesker igennem hele verdenshistorien beundrer, ser op til og fejrer dem, som ikke tilhører den grå masse på deres felt - altså i den periode hvor de styrer deres liv for vildt. Det bliver straks noget andet, når dette ikke er tilfældet mere. Det er der talrige eksempler på. Kongehuset er et rigtig godt eksempel; De fleste forventer at kongelige tjener som eksempler, og lever som i eventyret. Kommer vi for tæt på disse mennesker, som vi kan leve vores drømme ud i, bliver menneskers reaktion tit det modsatte. Folks forventning til illusionen brast, og modstandere af kongehuset vejrer morgenluft, og sætter sejl i stormen. Dette har vi set både i England, Norge, Sverige, Holland, Monaco og Danmark.

Artikel 3 af 8

Mange mennesker er parate til at dræbe for at bibeholde deres blændværk og illusioner - hvilket de i øvrigt også gjorde i de "uciviliserede gamle dage" med kontant afregning og konsekvenser. De fleste mennesker med indflydelse forventes at opfylde nogle definerbare "piedestalnormer", som kræver en vis distance for at bevare blændværket og illusionen.

Kommer folk for tæt på, reduceres ikonerne til mennesker, hvilket tvinger beundrerne til at tage stilling til, om ikonerne er bedre mennesker end dem. Hvilket kan være særdeles vanskeligt med vores vestlige normer om "Frihed, lighed og broderskab" og jantelov, - selvom alle selvfølgelig godt ved, at der ER forskel på folk.

Men at indrømme det, er jo ligesom at indrømme at man selv bør forbedre sine "udviklingsområder" - forandringsprocessen at kende sig selv. Udtrykker et ikon dette offentligt, er han eller hun bare helt fantastisk. Gør et almindeligt menneske dette overfor kollegaer, kammerater eller andre, er denne bare en taber, fordi denne person har åbnet sig og gjort sig selv sårbar i denne "Æd eller bliv ædt mentalitet".

Ja siger I så, hvordan kan vi ændre dette. Hertil er svaret enkelt; " Hvis alle kendte sig selv, vil problemet løse sig". Men hvem vil begynde? :. Hvem kom først? Ægget eller hønen - her ligger også svaret på hvorfor samfundet oftest i dag styrer efter den laveste fællesnævner, og kun i tankerne efter den mellemste. Den højeste fællesnævner kun i hemmelighed, da den går ud på at gøre verdenen bedre - ved at kende sig selv :.

Ordsproget "Højt at flyve, dybt at falde" kan både tolkes som skadefro eller som en evig påmindelse om optimal rettidigt omhu i alle betydende aspekter ydre som indre.

Denne beundring og dyrkning gælder over hele verden, som f. eks gav sig udslag i vikingernes heltekvad, de nordamerikanske indianeres og andre folkeslags sange, og i dagens verden den grænseløse beundring for erhvervsledere, sportsfolk, skuespillere og super models.

Måden at beundre disse på er forskellig fra Europa, Nord- og Sydamerika til Østen. Dette er historisk og sociokulturelt betinget. Dette afspejles traditionelt i budskab, plot og vinkel i filmverdenen.

Før i tiden og det hænder stadigt, var mange europæiske film meget "tunge" med mange intellektuelle psykologiske og uretfærdige realplots, hvor "helten dør og skurken vinder". I USA er det oftest modsat med lette underholdende og retfærdige fantasiplots, hvor "helten redder heltinden og skurken elegant bliver besejret af helten og får sin velfortjente straf".

Ligesom de fleste borgere i "middle & upper class" officielt ikke læser sladder- og ugeblade, ser lykkehjulet, Robinson eller Big Brother - nedgør og undskylder vi europæere oftest, at vi ser de her amerikanske underholdende, populære og letglemte film, i stedet for en traditionel dybsindig Ingrid Bergman film, som konstant minder os om vores egne uløste problemer til hverdag, og opmuntrer os til selvmedlidenhed, melankoli og "hvor har vi det hårdere end alle andre!"

Måske er dette forklaringen på, hvorfor de amerikanske film er så populære? :. Man ved, hvad man betaler for og får at se.

Artikel 4 af 8

Mange læsere har nok allerede fået de tanker, at essensen i disse forskelligheder er, at formålet er det samme, men fra forskellige vinkler, verdensdele og mennesker; at kende sig selv og dermed også være sig selv konstant. Det vil jo være vanskeligt, at være andre end sig selv, når man endelig har lært sig selv at kende. "Brændt barn skyr ilden" - man sætter normalt kun sin hånd på en glohed kogeplade én gang i sit liv, selvom intet er til at forhindre det en anden gang.

Det underlige er bare, at mange mennesker insisterer på at sætte deres hånd på kogepladen adskillige gange, til skade for sig selv og andre, bare for at bevise, at de styrer og bestemmer over deres eget liv - også selvom de modtager aldeles velmenende og rigtige råd. Mange teenager forældre, småbørns forældre, chefer, medarbejdere, venner, bekendte og Budo instruktører kan nikke genkendende til dette. Ja, det kan faktisk alle mennesker.

Spørgsmålet er bare, om menneskers behov for selvhævdelse, selvafstraffelse, selvmedlidenhed og selvretfærdiggørelse generelt er blevet mindre igennem tiden og historien, og hvis den ikke er det, må der nødvendigvis være et formål med dette - hvis mennesker tror på at livet har et formål. Der er nu engang forskel på teori og praksis og dermed også erfaring.

Blandt mennesker hedder den største barriere for at lære tillid; ego, og hvor godt man kender sig selv - i virkeligheden. Dette kan normalt have noget med alder at gøre, men ikke nødvendigvis.

Normalt hører dette sammen med, hvor tidligt du har været motiveret for dette. Alle ved fra skoletiden, at det kan tage 3-5-7 gange så lang til at tilegne sig stof, som man ikke er motiveret, indstillet og modnet til at lære og erfare. Sådan forholder det sig også i kampsport og kampkunstverdenen - ligesom i alle andre dele af menneskers liv.

Kampkunst og kampsport kommer fra østen. Der er forskel på øst og vest, og indlæringspædagogik og metodik. Dette kan du læse mere om her: "Den flinke mester". I østen forventes det, at eleverne vil presse sin instruktør for viden og hurtig indlæring. Dvs. det er elevens opgave at lære noget. I vesten er det oftest direkte modsat.

I østen forventes det, at når eleven spørger sin instruktør om et svar, og svaret er kryptisk men strækker langsigtet, så arbejder eleven intenst videre med dette, indtil alt er draget ud af svaret, og essensen er blevet varig.

I vesten forventer eleven at få et direkte og letforståeligt svar, som ikke går for tæt på elevens person og arbejdsområder. Og hvis dette er tilfældet, skal svaret gøres så kryptisk, men direkte, at eleven kan tolke svaret efter sit eget verdensbillede, bibevare sin illusion uden ansvar, da instruktøren jo har påtaget sig dette og skabe følelsen af en kortvarig sejr.

Det er yderst sjældent, at en elev har viljen til at fastholde et sparrings- og coachingsforløb indtil Menkyo kaiden "Initiated master of all the martial arts". De fleste springer fra langt langt før.

Sam Torrance, en af verdens bedste golftrænere sagde, at forskellen på en amatør og professionel, efter han har undervist dem igennem et forløb, er at amatøren ikke ved hvorfor hans spil er blevet bedre, men den professionelle udmærket er klar over dette.

Artikel 5 af 8

Det er forskellen i indstilling, viljen til målet og graden af den udefinerbare, tid- og formløse selverkendelse. Ligeledes er det også med kampsport og kampkunst, og sådan er det også ved at blive i østen. Verden er blevet meget mindre og mødes konstant.

Nogle instruktører spurgte mig, hvordan dette forholdte sig. Nedenstående er det svar jeg gav dem:

"De fleste mennesker giver andre skylden når de bliver presset op i et hjørne. Det gør det lettere for dem selv. Sådan er de fleste mennesker - selvom ingen selvfølgelig vil indrømme det.

De fleste mennesker føler et selvhad, når de bliver konfronteret med "de inderste af de inderste hemmeligheder", som de gør eller har gjort, men ikke fået gjort noget ved, da det er for smertefuldt, eller så har de givet andre skylden for, at markedsføre sig selv på bekostning af andre.

Det er altid lettere at give andre skylden, hvis man ikke har været god nok, eller selvhævde sig på andre måder, ofte på bekostning af andre. Dette er stigende jo mere bevidst du bliver om dig selv, indtil du "kender dig selv 100 % " ved Menkyo - i Yakami-sprog 5.dan, Menkyo.

I aviser, bøger og interviews bliver det pointeret, at forandringsvillighed og selvudvikling er et must i dagens verden, både forretningsmæssigt, arbejdsmæssigt, i skoler, børnehaver og vuggestuer, og også i de kulturelle og sportslige foreninger.

Vi skal alle følge med tiden for at overleve. Men det har også medført en hvis mental træthed overfor de skiftende trends og krav om, hvordan vi alle skal være for at være "oppe på beatet og med i loopet". I takt med kommunikations- og transportmulighederne, er verden blevet betydeligt mindre. Dette gælder også udbredelsen af selv-iscenesættelsen, imagepleje og egen branding. I dag er det hverdag for de fleste mennesker, hvor det før først var forbeholdt Konger, kejsere, præsidenter og premierminister, senere politikere, erhvervstopfolk, entertainere, idoler og andre mennesker med samfundsindflydelse, og nu er turen kommet til næste led i den bevidste selviscenesættelses kæde; alle os "almindelige" mennesker.

Jeg har trænet utroligt mange mennesker igennem de sidste 20 års tid. Folk har bestået til 9.kyu til 6.dan. Og folk har dumpet til 9.kyu til 6.dan. At dumpe folk er aldrig rart, for man ønsker virkelig de skal bestå. For i sin inderste betydning er det at dumpe, at man ikke er god nok - endnu.

Fra 9-4.kyu er dette teknisk betonet. 3-1.kyu kan der komme et mindre ego-knæk og nogle stopper. 1-3.dan kommer et større ego-knæk og flere reevaluerer deres prioriteringer og selvopfattelse. 4-6.dan, her kan du føle du mister din "personlighed", ego-knækket er af gigantiske dimensioner, og mange vælger at dække over dette ved at nedgøre, tilsvine, latterliggøre eller undergrave, den der dumpede dem, om eller nedprioritere, ekstra vilje ind på at gennemføre næste gang, eller så ønsker de at "starte deres eget system i systemet", hvor de bestemmer eller kontrollerer kriterierne, og de er "konge eller dronning".

Efter Menkyo Kaiden, er dette et non-issue, da en udøver bliver totalt ligeglad med grader. Grader vil kun være et skulderklap og noget, der betyder mere for andre end dig selv. Du vil være den "ægte vare", åben og ikke skjule noget andre kunne have gavn af, hvis de vil have det.

Sådan har det været i århundreder, men i det gamle Japan var det til gengæld kun de bedste der overlevede, så "de uægte varer" døde hurtigt, eller revurderede hurtigt deres adfærd og udtalelser.

Den konsekvens er der ikke i dag, og de fleste mennesker i dag lægger mere vægt på det ydre end det indre, - og der er masser af "lærere", som godt vil understøtte dem i denne illusion eller blændværk.

Det breder sig som ringe i vandet, så når vandet møder den "ægte vare" sejler man hellere udenom, end at stoppe og gå i land. Derfor sagde Minouchi Sensei (BUIDO´s grundlægger), at Budo havde nået det lave niveau i dag.

Artikel 6 af 8

Afhængig af den gradueredes grad og dermed størrelsen af ego-knækket, bliver forløbet oftest dette, hvis den graduerede ikke kommer videre; Efter dumpningen efterfølger en tid med efterrationalisering, selvbebrejdelser, tvivl om egen formåen, - som efter en tid går over i det modsatte.

Instruktøren bestemmer sig for at ville lære igen. Dette gøres bare ikke 100 %, men med en fordeling på lærevillighed og selvbeskyttelse overfor en eventuel ny dumpning.

Jo langsommere det går i læreprocessen i forhold til før, jo mere frustreret bliver instruktøren. Instruktøren ved godt, at det er hans eller hendes egen ego selvbeskyttelse og opbyggede illusioner om egen formåen, der sætter større og større begrænsninger i læreprocessen. Et gammelt ordsprog siger "Du kan slæbe et æsel hen til truget, men du kan ikke tvinge det til at drikke". Jo højere graduerede instruktøren er, jo mere katastrofal er denne "læremåde".

Når Instruktøren på et tidspunkt overskrider grænsen, hvor ego beskyttelsen overgår i ego selvhævdelse under undervisningen, overgår fasen til, at instruktøren kun vil lære på sin egen måde, krav og betingelser, som oftest direkte afhænger af instruktørens øjeblikkelige følelsesmæssige tilstand. Da bliver en læreproces umulig, og eleven har nået sit "loft", men nægter oftest dette selv.

Dette kan medføre, at instruktøren forsøger at eliminere de forhold, som bekræfter sandheden om egen formåen, illusion og selvfornægtelse og dermed faktiske forhold. Oftest begynder instruktøren at eksperimentere og egen udvikle i systemet, knytte nøglepersoner for egen ydre "succes" og beskyttelse tættere til sig, og en løsrivelse er i gang.

Mange etableringer af nye systemer er foregået på denne måde, og derfor gjorde Minouchi Sensei opmærksom på dette, - og blev meget upopulær i mange kredse for denne udtalelse, selvom hans intention var at bevare de oprindelige krav og niveau i Budo- og Bujutsu.

Minouchi Sensei var ikke af den mening, at der kun var plads til de få, men kun at den rigtige "Vareetiket" skulle på. Så illusioner og systemer som egentlig var opstået på grundlag af et ego selvforsvarssystem ikke skulle markedsføre et niveau og indsigt, som det ikke kunne holde.

I dag er det jo ikke usædvanligt, at instruktører fra grupperne 1-3.dan og 4-6.dan etablerer deres egne systemer, hvis "markedsgrundlaget og disciplene" eksistere. Efter første verdenskrig har det været normal praksis, at etablering af officielt anerkendte systemer først kunne ske ved 7-8.dan. Og før dette tidspunkt, ved de gamle Budo- og Bujutsu grader; Menkyo Kaiden (Initiated master of all the martial arts).

Der er stor forskel på at markedsføre et 7-8.dan´s eller Menkyo Kaiden niveau, når indsigten og kompetencerne er betydeligt lavere. Det svarer til at markedsføre, at alle kan bestå en universitets doktorgrad uden, at det er nødvendigt at gå til eksamen og opfylde de fastsatte krav til kompetencer og indsigt. Det bliver derved kun et spørgsmål om at sætte kravene lavt nok, så interessen for "markedsgrundlaget og disciplene" kan fortsætte og eventuelt udbygges.

Artikel 7 af 8

Den sociokulturelle udvikling og forskel imellem øst og vest gør, at når nogle dumper til sortbæltegrader 1-3.dan, gøres dette meget meget diskret og forskelligt fra person til person. Det holdes indenfor en snæver lukket kreds, indtil graden senere er blevet bestået. Så kan det først bruges som eksempel på lærdom, for dem som kommer efter.

Fra 4-6.dan, kan/vil forløbet være betydeligt anderledes, da Yakami-ryu ikke har æresgrader. Undervisningen går udelukkende indefra og ud, hvor den før gik modsat. Og det er verdens mest utaknemmelige job under forløbet, efter forløbet, især hvis de dumper - indtil de på et tidspunkt, og hvis, de opnår Menkyo. Verdens mest utaknemmelig job må være lig med ren næstekærlighed, ellers er det ikke til at holde ud :".

Hvis én stormester fra østen inviterer en instruktør til specialtræning, betragtes dette som en stor ære, hvor eleven godt ved at han/hun kun får denne ene chance. I vesten er det oftest direkte modsat.

Der må jo nok også være en god grund til, at stormestre, vise mænd og kvinder eller andre med specialviden, normalt kun giver en elev én chance. Enten vil man det nok eller så vil man det ikke. Der er ingen grund til at spilde hinandens tid og energi. Sådan er det nu også blevet Jokokan.

Dette har vi også erfaret i Jokokan. Vi har derfor respekteret denne anderledes holdning og indstilling til modtagelse af lærdom, træning og metodikker, hvilket grundtanken i foreningslivet også afspejler.

Men med det forbehold, at en sportsorganisation aldrig er bedre end dens udøvere, og dette i en kampsport- eller kampkunstsorganisation sætter særlige krav til de fremmeste eksponenter og ledere i organisationen.

Dette lærte vi på den hårde måde i organisationens forandringsproces og under individuelt målrettede specialtræninger af Jokokans hovedeksponenter. Læs link: Specialtræning, Du høster som du sår del 1, Du høster som du sår del 2, Du høster som du sår del 3.

Før forandringsprocessen var sammenholdet meget tæt og derved gruppepresset sandsynligvis også større. Vi svigtede sjældent hinanden, og trænede intensivt Yakami-ryu kampkunst med hud, hår og hele hjertet hele tiden. I denne periode blev det høje niveau grundlagt. Læs: Tonegawa kommer til Danmark igen, Generalforsamling 2003, Generalforsamling 2004

Forandringsprocessen har ændret dette, da det viste sig at hovedparten af alle instruktører én efter én prioriterede anderledes. Den naturlige udvikling og balance har derfor gjort, at de bredere rammer kan rumme alle, og ikke kun som før - super elitært indstillede udøvere. Jokokan forbundet (JDK) blev etableret som en fællesskabende kampsportsorganisation med nu 7 skoler og ca. 350 medlemmer, som også rummer den mulighed, at hvis interessen, motivationen og viljen er til stede, kan man inviteres til individuel sparring, coaching og træning i "den gamle" Jokokan organisation; Foreningen for Yashin mon. Yakami no Taijutsu fra 3-4.kyu. Læs Tonegawa lejr 1.-6. dan, Japanerne kommer til danmark.

Artikel 8 af 8

Indstillingsforskellen imellem kampsport og kampsport afspejles også i hverdagen. Det vil kun være naturligt, da alt hvad man gør normalt har et formål i ens liv.

En ven fortalte mig engang begejstret, at han netop havde købt denne vin, som vi skulle smage. Han havde som altid sat sig grundigt ind i sagerne. Han fortalte, hvor god vinen var blevet efter vinavleren målrettet og utrætteligt igennem utallige år havde arbejdet hen imod denne dejlige og runde kvalitetsvin, drevet af kærligheden og perfektionen til kunsthåndværket; Vinfremstilling. Han havde udtrykt og lagt sin sjæl i denne vin. Intet i processen var tilfældigt, og der blev ikke gået på kompromis med noget.

Novra sagde jeg, og tænkte hvis jeg blev ligeså begejstret for denne vin som min ven, så var det nok også en god ide at købe denne vin. Min ven havde ret, den smagte guddommeligt! Så jeg spurgte forsigtigt "Øh, Hvor meget koster sådan én vin..?. Med et stort grin sagde min ven: "Nu skal du høre det bedste, jeg fik den til halv pris igennem et tilbud, og jeg kan sikkert også skaffe dig nogle!". Min ven var begejstret over, at jeg også synes vinen var pragtfuld og ville gerne dele hans viden og vin-kup med andre.

Ugen efter var jeg til et andet middagsselskab. Værten udbryder, da han skænker vinen" Jeg havde lidt travlt - nu håber jeg fandme vinen er god for den kostede en formue - ellers klager jeg!".

Spørgsmål: Hvad er den markante forskel i tankegang og indstilling i ovenstående historier? Set fra en hverdags situation og vinkel, er dette også forskellen fra kampsport og kampkunst indstilling.

Jeg har nu fra en utraditionel vinkel belyst forskellen imellem kampsport og kampkunst. Jeg må understrege at ingen af de to metoder er bedre end den anden - de tjener forskellige formål og endemål i livet, som er afhængig af den enkelte persons personlighed, liv, levned og selverkendelsesvej.

Men forandringsprocessens mål, målrettethed og varighed, er vidt forskellige. Dette er det enkelte menneskes valg og ansvar i dette liv. Det er disse valg og mål, som gør mennesker så unikke - og forskellige. Vi er ikke alle sammen ens. Der ER nogen mennesker, som er bedre mennesker end os andre, som ved mere, som har flere penge, som har mere magt, som er smukkere og mere udviklede end os andre. Ligesom der ER mennesker, som er dårligere mennesker end os andre, som ved mindre, som har færre penge, som har mindre magt, som er grimmere og mindre udviklede end os andre.

Hvordan det i virkeligheden forholder sig, vil nok komme bag på de fleste.

  • Comments(0)//filosofi.jokokan.com/#post4

New age, Budo og forandringsprocesser

New age, Budo og forandringPosted by Kimu Bjarkmann Sat, November 24, 2007 15:08

Kapitel 2
Samfundets forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst

Artikel 1 af 4

Den opmærksomme læser som har læst artiklen "New age, Budo og forandringsprocesser" fandt, at menneskers ydre referencepunkter blev beskrevet og klarlagt, men menneskers indre referencepunkter kun mindre åbent blev fremlagt og beskrevet. Dette er der selvfølgelig en grund til, som denne efterfølgende artikel vil berøre og filosofere omkring.

Jeg tillader mig at trække på den foregående artikels beskrivelse af, hvad referencepunkter kan være:

"Referencepunkter er noget af det vigtigste i et menneskes liv, levned og opvækst. De ydre Referencepunkter kan skabe en indre vækst eller det modsatte. De har en stor og varig indflydelse på det enkelte menneske. Indgangen til indflydelse fra referencepunkter er en grundlæggende tillid. Bliver denne tillid brudt, skaber dette negativt et sår, men positivt - en erfaring og lærdom i livet. Tillid er noget der opbygges i forskellige dybder. Jo større tillid, jo større indflydelse. Jo mindre tillid, jo mindre indflydelse. Indflydelse kan også påtvinges igennem magtanvendelse. Dette er negative referencepunkter.

Du har nok allerede gættet hvad et referencepunkt kan være. Det kan være forældre, søskende, bedsteforældre, skolelærere, nære venner, sportstræneren, religionsforkyndere, Yogier, mentorer, chefen, kollegaer, diktatoren etc.

Hvert menneske "skræddersyr" selvfølgelig deres "samling" af referencepunkter igennem livet efter livscyklus, personlighed og behov.

I Jokokan organisationen, i hver lokale Jokokan skole med frivillige medlemmer, er hovedreferencepunktet; den demokratiske valgte forbunds- og foreningsledelse, og chefinstruktøren med skolens andre instruktører som vigtige referencepunkter"

Kina kaldte sig engang for "Riget i midten". Europæiske videnskabsfolk, lærde og religionsforkyndere fastsatte i middelalderen, at jorden var flad som en pandekage med Europa som centret i denne pandekage. Mange andre lande og folkeslag over hele vor jord, har på et eller andet tidspunkt i deres historie haft lignende tilfælde af misforståelser, som de to foregående beskrevne. I dag kan vi grine af dem, men dengang kunne det koste dig livet at anfægte disse dikterede "fakta" med et smil. Dengang som for nogen stadig, var det dødsens alvor.

Vi kan grine af det i dag, fordi vi ved bedre. Men hvorfor ved vi bedre?. Fordi alle mennesker besidder en nysgerrighed for det ukendte og for at afprøve om det kendte nu også er sandt. Hele historien har bevist, at nogle få mennesker igennem deres nysgerrighed for det ukendte, kan ændre historiens gang og ændre mennesker opfattelse af det bestående, alene igennem opdagelser,, tanker, ord og handlinger. "Vi har så meget, at takke så få for"...

Men dengang – der kunne det koste dig livet at være anderledes tænkende end den af magthaverne fastsatte norm for lov, tænkning og kommunikation. Brød du disse meget faste rammer, blev du enten dømt til døden, brændt på bålet eller landsforvist, hvis du var en mand eller kvinde af en vis byrd eller indflydelse. Men var det ikke for disse mænd eller kvinder som med deres medfødte nysgerrighed vakt, var samfunds normernes rammer for fremskridt og udvikling i love, tænkning og kommunikation ikke sket.

De igangsatte samfundsmæssige forandringsprocesser igennem igangsættelsen og udbredelsen af forandringsprocesser i det enkelte menneske – ved at bryde samfunds undertrykkende og begrænsende rammer for tænkning, frihed og de sande sammenhænge i virkelighedens verden. Det var oftest uskadeligt, indtil handlekraftige og ambitiøse magtpersoner omsatte tanke til handling, igennem magtanvendelse og revolutioner af mindre eller mere fredelig eller krigerisk art på mange forskellige områder, og ofte med mere eller mindre lødige argumenter og interesser bag.

Artikel 2 af 4

Vi ved jo alle, at vores historie er fyldt med krige, nederdrægtigheder og misbrug af højt respekterede idealer og navne. Vi ved jo også i dag, at den moderne historie og nutiden til stadighed giver smagsprøver på, at persona non grata for diktaturer og enevælder er," de intellektuelle" som kan udgøre et skæbnesvangert trusselsbillede for disse, hvis de forbudte tanker omsættes til egentlig handling igennem opildnelse og samling af masserne til revolution, modangreb eller fredelig magtovertagelse.

Dette bærer historien rig vidnesbyrd om. Vi så det med liberalismens indtog efter Napoleonskrigene, omvæltningerne i Europa i midten af 18-tallet, de omkostningsfulde russiske og kinesiske revolutioner, og de blodige krige i Afrika, Balkan og Arabien.

Nogle af Jer vil måske påstå, at historien også rummer tidspunkter og filosofer som ikke blev landsforvist, brændt eller dræbt af magthavere, hvis vej og interesser de krydsede én gang for meget. Hvad med den romantiske oplysningstid i 1700- og 1800-tallet?, hvor Locke, Voltaire, Montesquieu, Rousseau og Pestalozzi satte varige samfundsmæssige forandringsprocesser i gang med deres folkeoplysende værker om religions tolerance, trykkefrihed, beskyttelse af borgernes rettigheder og ikke mindst selvstændig tænken og tolerance mennesker og stater imellem.

Den amerikanske frihedskrig, den franske revolution og oplyst enevælde kan jo helt eller delvist tilskrives oplysningstiden og disse filosofiers daværende "grænseoverskridende" tanker.

Ja, det er rigtigt. De blev ikke dræbt, men blev oftest hædret og æret af deres landsmænd og kongehus. Men hvorfor blev de ikke dette?. Svar: Fordi de i højere grad tjente det regerende kongehus og dennes regerings interesser. De undergravede kirkens magt og dens indflydelsesrige mænd overfor masserne, men satte aldrig spørgsmål ved Gud som skaberen og ideen om oplyst enevælde som styreform, idet samfundsreformerne skulle komme fra statens leder, ikke ved revolution eller folkestyre.

Der var altså i høj grad en overensstemmelse imellem filosofer, strømninger i samfundet og magthavere – de havde fælles interesser et langt stykke hen af vejen. Det er nærliggende at overveje om, dette egentlig er så meget til forskel fra i dag, hvis vi tænker i moderne termer og baner? Folkeskole, gymnasium, universitet? På arbejdspladserne? I fritiden og interaktionen imellem mennesker?. Men hvad er forskellen så – den afgørende lærdom?

Artikel 3 af 4

De ydre referencepunkter skulle altså bibevares, og al samfundsmæssig forandring skulle foregå indenfor de stadig bredere rammer, som kom af de voksende krav fra befolkningen, der til stadighed blev mere og mere oplyst af det friere og mere effektive informations- og kommunikationsstrømme. Tanken har nok allerede strejfet mange nu; før skulle mennesker kæmpe for information og kommunikation, nu er der en sand overflod af den.

I dag kan al den frie information og kommunikation skabe forvirring og manglende overblik. Vi har i dag fået det, som mennesker i århundreder har kæmpet for.

Erhvervsledere, politikere og andre notabiliteter siger, at det er blevet sværere at tage beslutninger og dermed også tage et ansvar for især forkerte beslutninger. Mange mennesker siger ligeså, og at livet er derfor blevet så kompliceret af det manglende overblik og voksende krav.

Det massive og kønsløse Informations- og kommunikationsflow er i dag blevet til én af de væsentligste nye ydre referencepunkter det moderne menneske har fået.

Men problemet er, at denne massive overflod af ydre referencepunkter er med til at skabe forvirring og manglende overblik for nutidens mennesker. Folk bliver rodløse og ulykkelige.

Derfor vælger de fleste at flyde med strømmen, beskytte sit sårbare indre og interesser for, "at købe sig tid, så man kan finde løsningen på alle ens problemer, når der er bedre tid og ro". Den ene dag tager den anden, og selvom mennesket virkelig er accepteret og respekteret af de ydre referencepunkter som en større eller mindre succes, så bliver flere og flere mennesker rigtige ulykkelige og søgende. Når disse mennesker opbygger deres ydre skjold og beskyttelse af deres indre sårbare og søgende indre igennem det ydre "keeping up the appearance", kommer uværligt én dag de selvbebrejdende spørgsmål; "Jamen du har jo alt! Hvorfor er du bare så ulykkelig… du er et utaknemmelig skarn!".

Sammen med det manglende overblik, bliver evnen til at prioritere tilsvarende dårligere, og dermed også følelsen af kontrol og styring af ens eget liv. Det kan så medføre, at mennesker bliver mere og mere bange for at gå glip af noget eller miste noget man senere vil fortryde, "når man får overblikket og kontrollen tilbage igen". Folk har nok i sig selv, og kan permanent eller i perioder bliver syge, fysisk, emotionelt eller mentalt af sådanne tilstande. Det er ikke sundt.

Hvorfor forholder det sig sådant, når vi alle kan nikke genkendende til dette!..

Svaret kan være fordi, de indre referencepunkter ikke harmonere med de ydre referencepunkter. Der er en mismatch, og de kan gå begge veje.

Aha! Siger nogen så, jeg troede du var på vej hen over marken væk fra dit fokus, men nu kan jeg godt begynde at se sammenhængen til den første artikel " Nutidens forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst " for med den stigende kompleksitet, telekommunikation, transportveje i denne stadig mindre verden, jo flere og flere tilbud opstod der i kølvandet på disse nye rodløse behov, som kunne tilbyde et ulykkeligt menneske igen, at slå rod og finde den indre ro igen. Ringen er nu blevet sluttet.

Artikel 4 af 4

For at citere fra den forrige artikel:

"Flower power udviklede sig til new age, og antallet af bøger, TV og film eksploderede om emner som selvrealisering til at finde sit guddommelige selv. Det ustrukturerede blev sat i system, da behovet og efterspørgslen viste sig stadig voksende.

Hvad begyndte som en ustrukturerede bevægelser og enklaver rundt omkring på vores klode, udvikledes til en multimilliard industri, hvor produktet i bund og grund var en savnet "sådan-gør-du - trin-for-trin" metodelære af et uddrag af de vigtigste kernebudskaber fra de gamle og veletablerede religioner og lærere."

Du har nu også gættet, hvad jeg mener med indre referencepunkter; det er den uforklarlige indre skabende, fantasifulde og yderste levende sjælestemme i dit indre, som går udover den normale strukturerede logiske, trænede og formede tænkeevne, og som til stadighed provokere og flytter dine grænser, de normalt accepterede normer og better practices i dit indre som ydre liv, i dine medmenneskers og samfundet i livet.

De indre referencepunkter er brikkerne i dit indre puslespil, møjsommelig opsamlet igennem livserfaringer og visdom.

Èn dag er puslespillet færdigt, og et krystalklart billede fremstår; billedet af dit sande jeg... du har lært dig selv at kende. Samspillet imellem dine indre "uforklarlige" referencepunkter og dine valgte ydre referencepunkter er med til at forme liv, levned og udvikling om; at finde dig selv og din indre som ydre lykke. Den ro, indre stilhed, rodfæstethed, det holistiske overblik og dybe indre erkendelseslykke, som går udover de gængse vedtagne grænser og normer. Den ubeskrivelige tilstand.

Denne forklaring har netop også beskrevet forskellen og ligheden imellem kampsport og kampkunst, - og den slutter aldrig.

Den sidste artikel af artikelserien på tre af "New age, Budo og forandringsprocesser" afsluttedes med "Individets forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst"

  • Comments(0)//filosofi.jokokan.com/#post3

New age, Budo og forandringsprocesser

New age, Budo og forandringPosted by Kimu Bjarkmann Sat, November 24, 2007 14:44

Kapitel 1
Nutidens forhistorie, indflydelse og tanker om Kampsport og kampkunst

Artikel 1 af 5

"Make love, not War" var et slogan fra flower power tidsalderen for 30-40 år siden. Beatles med indiske yogier, en stooned Janis Joplin og Jimi Hendrix forkyndte budskabet om "Fred, næstekærlighed og den frie guddommelige ånd". Forandringer i tidens strømninger skabte forandringer i menneskets følelses- og tanke liv.

Forandringer som kan være flygtige eller varige. De flygtige følger tidens trend og er med på "beatet". De varige er dem, som har forandret menneskers væsen og adfærd til det bedre eller værre. De varige kan være uforudsete og tilfældige, som konstant eller periodevis stræben efter fastsatte delmål og hovedmål på en struktureret måde med de "rette værktøjer på rette tid og sted".

Flower power udviklede sig til new age, og antallet af bøger, TV og film eksploderede om emner som selvrealisering til at finde sit guddommelige selv. Det ustrukturerede blev sat i system, da behovet og efterspørgslen viste sig stadig voksende.

Formuer blev skabt og formuer blev tabt. Billeder af indiske og fjernøstlige Yogier med bilparker af Rolls Royce, Mercedes Benz og Bentleys, artikler om pædofili, voldtægter og grove overtrædelser af menneskerettigheder og love dukkede op i dagspressen og på alverdens TV-stationer. Afkræftigelser og benægtelse fulgte lige efter i kølvandet.

Hvad begyndte som en ustrukturerede bevægelser og enklaver rundt omkring på vores klode, udvikledes til en multimilliard industri, hvor produktet i bund og grund var en savnet "sådan-gør-du - trin-for-trin" metodelære af et uddrag af de vigtigste kernebudskaber fra de gamle og veletablerede religioner og lærere.

Det er særdeles vanskeligt for selv den trænede udøver, at finde rundt, eller bare hoved og hale i dette store udbud af disse produkter. Man kan bare tænke på, hvordan et menneske med et almindeligt nysgerrigt sind vil have det.. Især også, hvis man gerne vil have netop det produkt, som modsvarer og opfylder ens forventninger og udbytte – uden at købe "katten i sækken".

På samme måde, må potentielle udøvere af kampsport også have det. Med flere tusinde registrerede japanske, kinesiske, koreanske, brasilianske, sydamerikanske systemer, som I bund og grund lover det samme; "Sport, tryghed, socialt samvær, selvrealisering og østens mystik". Hvordan pokker skal et nysgerrigt sind se og kende forskellen?

Artikel 2 af 5

På samme måde, må potentielle udøvere af kampsport også have det. Med flere tusinde registrerede japanske, kinesiske, koreanske, brasilianske, sydamerikanske systemer, som I bund og grund lover det samme; "Sport, tryghed, socialt samvær, selvrealisering og østens mystik". Hvordan pokker skal et nysgerrigt sind se og kende forskellen?

"Kampsport branchen" kender godt dette problem og forsøger at afhjælpe problemet igennem bøger, video og informative hjemmesider. "Østens mystik" vedligeholdes igennem film, som nu har udviklet sig til en forening af østens og vestens mystik og filosofi. Måske en erkendelse af, at verden er blevet betydeligt mindre siden 60/70´ernes flower power med IT-teknologi, telekommunikation og et særdeles veludbygget transportnet jorden rundt.

Organisationen Jokokan har også erkendt dette problem med forvirringen og mangfoldigheden af produktudbud indenfor kampsport.

Vi lærte det bare på den hårde måde. Vi fik valget imellem at overleve og udvikles som organisation og system, eller langsomt uddø. Vi valgte at overleve, og kæmpe for vores eksistensberettigelse som en samlet, men ekspanderende helhed.

Dette krævede så den vanskelige operation, at Jokokan ikke kun skulle kulturforandres enkeltvis, men også som én samlet helhed med bredere rammer og referencepunkter. Dette var en stor mundfuld og ambitiøst projekt. Men det lykkedes og vi gennemførte og kom ud på den anden side.

De bredere rammer betød, at der var "plads til alle", daværende Jokokanere som det nye konstante in-flow af nye medlemmer, skulle finde sig til rette i "det nye Jokokan", og på sigt sætte deres præg og bidrag på den kontinuerlige udvikling af Jokokan organisationen.

Ligesom alle andre mennesker, sker dette normalt bedst vha. af referencepunkter.

Referencepunkter er noget af det vigtigste i et menneskes liv, levned og opvækst. De ydre referencepunkter kan skabe en indre vækst eller det modsatte. De har en stor og varig indflydelse på det enkelte menneske. Indgangen til indflydelse fra referencepunkter er en grundlæggende tillid. Bliver denne tillid brudt, skaber dette negativt et sår, men positivt - en erfaring og lærdom i livet. Tillid er noget, der opbygges i forskellige dybder. Jo større tillid jo større indflydelse. Jo mindre tillid jo mindre indflydelse. Indflydelse kan også påtvinges igennem magtanvendelse. Dette er negative referencepunkter.

Du har nok allerede gættet hvad et referencepunkt kan være. Det kan være forældre, søskende, bedsteforældre, skolelærere, nære venner, sportstræneren, religionsforkyndere, Yogier, mentorer, chefen, kollegaer, diktatoren etc.

Hvert menneske "skræddersyr" selvfølgelig deres "samling" af referencepunkter igennem livet efter livscyklus, personlighed og behov.

I Jokokan organisationen, i hver lokale Jokokan skole med frivillige medlemmer, er hovedreferencepunktet; den demokratiske valgte forbunds- og foreningsledelse, og chefinstruktøren med skolens andre instruktører som vigtige referencepunkter.

Vi skulle derfor rette vores fokus på fire steder og niveauer:

- Stærkt og konstant lederskab
- Referencepunkter; Chefinstruktører og instruktører
- "Gamle" elever
- Nye elever

Artikel 3 af 5

I det voldsomme udbud af muligheder i "Kampsports branchen", kan det være svært for potentielle nye udøvere at finde det rigtige system for dem. Jokokan måtte derfor gøre opmærksom på sig selv igennem en stærk øget og målrettet kommunikation; forbund, skoler og i lokal området.

Dette skete igennem oplysende nyhedsbreve (JokoNews), løbende informationsmøder med spørgetid, en åben kommunikationspolitik igennem en ny service- og kundevenlig hjemmeside med over 100 siders informationer uden "hemmeligheder", en involvering af de "gamle" elever, som opfordres til at fortælle om deres oplevelser om Jokokan organisationen og Yakami-ryu igennem årene, og til sidst den nødvendige forandring og optimering af hele organisations- og ledelsesstrukturen til opfyldelse af den nye fælles 5 årige Jokokan strategiplan 2001-2006.

Den gamle særdeles elitære struktur og indstilling skulle ændres, og dette skulle gøres fra toppen af. Lederne skulle gå forrest i denne organisatoriske, men også vigtige menneskelige forandringsproces i kultur, tanke, ord og handling.

Missionen, visionen, værdisættet og de vejledende principper i Jokokan organisationen skulle gøres kommunikerbare og videregives igennem organisationens ledere (referencepunkter), så nuværende og kommende medlemmer minimerede risikoen for, at "have købt katten i sækken".

Dette blev grundigt støttet forbundsmæssigt af den åbne kommunikationspolitik, som klart tilkendegav "Vi har intet at skjule – viden er til for alle, der vil havde den igennem Jokokan, - efter dit tempo, motivation, vilje og ambitioner".

Forandringsprocessen, som skulle initieres og styres fra toppen, krævede derfor tillige en uddannelse af organisationens ledere til, at håndtere denne forandringsproces.

Dette skete igennem en nødvendig forandring i organisations- og ledelsesstrukturen, så denne blev gjort mere effektiv og forandringsvillig i den samme retning, som den demokratisk og fællesskabs gennemarbejdede strategiplan foreskrev.

Forandringsprocesser ser tilforladelige ud på papiret, men er i virkeligheden et meget hårdt og konstant arbejde med fokus på målene hele tiden.

Foreningsarbejde er frivilligt og ulønnet arbejde – et arbejde man gør for andre end én selv.

Dette medførte så også, at de fleste ledere efterhånden valgte at omprioritere deres arbejdsindsats under forandringsprocessen i Jokokan – de faldt fra, én efter én. Dette medførte endnu større arbejdsbyrder for de få.

Dette var der dog til dels taget højde for igennem den meget fladere og smallere ledelsesstruktur. Hvilket først skabte en del protester og debattering, da den blev indført under 2000 og 2001 generalforsamlingerne, men som senere viste det sig at have været en særdeles klog disposition, set i bakspejlet af de stadig svindende arbejdsressourcer.

Artikel 4 af 5

"En for alle, alle for én" var det entuastiske motto, da vi begyndte processen.

Et motto der viste sig noget hult efter en større og større modstand mod forandring end først antaget i en mindre del af den gamle elitære organisation.

Dette blev dog forløst igennem en "up-front" konfrontation, som desværre medførte, at en ledende eksponent måtte forlade Jokokan organisationen.

Det positive i denne episode var dog, at alle blev tvunget til at tone rent flag og udmelde deres mening om forandringsprocessen.

Det overraskende var, at lederne var blevet særdeles overrasket over, hvor meget arbejde en kulturforandringsproces krævede, og især af de ledende eksponenter. Det lå imellem linjerne, at de ledende eksponenter havde undervurderet nødvendigheden og vanskelighederne af deres egen konstante forandrings- og indstillingsproces, så ledelsesformen "ledelse igennem eksemplet" kunne effektueres, og vise vejen til målet for resten af medlemmerne. "Det er altid lettere at forandre andre end at forandre sig selv".

Heri ligger i øvrigt også forskellen imellem en kampkunstudøver og en kampsportsudøver. Dette ligger i udøverens indstilling, motivation og konstante vilje i deres livscyklus, og ikke om udøveren deltager i sportsturneringer eller ej.

En kampsportsudøver motiveres og ønsker mange små flygtige og kortvarige sejre, og få nederlag hele tiden, i den afsatte tid denne træner og øver.

En kampkunstudøver ønsker én stor langvarig og blivende sejr, når delmål nås, og derfor kommer denne udøver igennem forandringsprocesser, som kortvarigt føles som en masse nederlag og få sejre hele tiden, i dennes konstante træning mod hovedmålet – "at kende sig selv".

Vi fandt ud af, at hvis en leder ikke selv går forrest, når drastiske forandringer skal ske, mister denne leder troværdighed og tilliden fra sine medlemmer, hvis han/hun kræver ting, som denne leder ikke selv gør, eller har gjort sig bevidst om.

Dertil var der opstået politik i organisationen, som vi før i tiden slog hårdt ned på. Men i et demokrati skal der være plads til mange forskellige meninger, som skal debatteres når tiden er til det. Politik må bare ikke være ødelæggende. Det tager så lang tid at bygge et hus. Det tager kort tid at rive det ned igen. Derfor har vi lært, at der skal være en klart kommunikeret balance, med en klar ansvars- og områdefordeling.

Efter "Operation rent bord" var der igen ro i organisationen, og alle var glade for de afklaringer og ro der var kommet i organisationen. Dette gav sig udslag i en voldsom ekspansion af skoler og elever. Da vi begyndte forandringsprocessen ultimo 2000, var vi ca. 60 medlemmer i Jokokan forbundet. Ved årsskiftet 2002/2003 var vi ca. 150 medlemmer, ved årsskiftet 2003/2004 omkring 250 medlemmer, og i skrivende stund er vi tæt på 350 medlemmer fordelt på 8 Jokokan skoler. Meget tyder på, at 400-450 medlemmer ved årsskiftet 2004/2005 ikke er helt urealistisk.

Resultaterne taler for sig selv. Den rednings- og overlevelsesplan som blev udarbejdet af 15 ledende Jokokan eksponenter i år 2000, som tilbragte 18-20 timers sammen til udarbejdelse af den 5 årige Jokokan strategiplan 2001-2006, har givet de ønskede resultater og måleopfyldelse.

Kulturforandringsfasen fra en elitær kampkunstorganisation til en kampsportsorganisation, som både kan rumme kampkunst- og kampsportsmedlemmer er tilendebragt. Det var et langt sejt træk, men det lykkedes.

Organisationen Jokokan kan nu for alvor igennem kampkunstsystemet Yashin Mon Yakami no Taijutsu, og det grundlæggende Yakami-ryu kampsportssystem; Yakami-ryu Gensei Karate-do,

endelig tilbyde det manglende logiske trin" i Yakami-ryu raketten med en særdeles struktureret og veltilrettelagt "værktøjskasse" med plads til alle, alt efter det enkelte medlems ønske, motivation og livscyklus.

Artikel 5 af 5

Som jeg nævnte i begyndelsen af denne artikelfølgeton:

"Forandringer som kan være flygtige eller varige. De flygtige følger tidens trend og er med på "beatet". De varige er dem, som har forandret menneskers væsen og adfærd til det bedre eller værre. De varige kan være uforudsete og tilfældige, som konstant eller periodevis stræben efter fastsatte delmål og hovedmål på en struktureret måde med de "rette værktøjer på rette tid og sted"."

Det er vigtigt at forstå, at der skal forandringer for at ændre det bestående til det bedre. Dette gælder såvel for samfunds livet, som for det enkelte menneske. Livet er jo i sin natur en bekræftelse og ikke en benægtelse.

I Budo har næsten alle kampsystemer noget der hedder kata (figurøvelser). Oprindelig var disse kata essensen af hele systemets viden og indsigt. I dag er de reduceret til en form og trænes ikke på det måde de var tilrettelagt på.

Hvorfor? Fordi at for at ændre formen skal der virkelig indre forandring til, og fokus skal rettes mod ét punkt – at udtrykke sit oprindelige og virkelige jeg – at være sig selv.

Kata udføres af individet, som skal udtrykke sig selv ud igennem kata’ens essens som værktøjet.

Dette er som nævnt forskellen imellem kampsport og kampkunst – set fra en anden vinkel.

Inderst inde, ved vi alle at virkelig forandring begynder med én selv, og det er ens eget ansvar.

At forandre sig selv ved vi alle er et meget hårdt emotionelt, mentalt og fysisk arbejde.

Derfor prøver de fleste mennesker at forandre andre efter deres egen verden for så, at have undskyldningen for ikke at forandre sig selv. Dette gør det nemlig lettere for dem selv, men giver måske også en forklaring på, hvorfor og hvordan verden er som den er.

I Jokokan er valget og ansvaret det enkelte menneskes, med gensidig respekt og accept for det enkelte individ, og opmuntret igennem Jokokans fællesskabende aktiviteter.

Nu skal frugterne høstes igennem den nye konsolideringsfase med fokus på de lokale Jokokan skoler.

Næste føljeton artikel: Kampsport og kampkunst – efter New age, Budo og forandringsprocesser.

  • Comments(0)//filosofi.jokokan.com/#post2

Et af livets værktøjer - selvmelidenheden

Selvstændige artiklerPosted by Jens Iversen Sat, November 24, 2007 14:28

Selvmedlidenhed kommer af, at man føler sig påtvungen en situation, og man på et tidspunkt før eller senere er bevidst om, at man bliver nødt til at foretage nogle valg for, at komme videre på den ene eller anden måde. Disse valg føles ofte ubehagelige, da de symbolisere en masse ting. Dette kan være frygten for det ukendte, frygten at træffe forkerte valg, frygten fra fortiden, nutiden eller fremtiden, eller valg der har været udsat for lang tid, og dermed er snebolden blevet til en gigantisk snekugle.

Selvmedlidenheden rummer mange mennesker, både kujonen, kæmæleonen til mesteren, som føler sig hårdt trængt før de sidste indre oprydninger. Afhængig af graden af selvmedlidenheden i det enkelte menneske, vil dette menneske altid tage mere eller mindre svære valg efter, hvad der er nemmest for dem selv. Samtidig vil de udadtil, og også overfor dem selv ytre, at de har truffet det bedste valg, eller ihvertifald det næstbedste, - for i morgen er en bedre dag til, at træffe det helt rigtige og varige valg.. Bare ikke i dag, for da har de vigtigere ting for.

Selvmedlidenheden rummer også muligheder for fejlfindelse og tillæggelse af skumle motiver hos ofte uskyldige mennesker, hvor fejl eller slette hensigter tillægges disse mennesker. Og har de ikke nogen skal det ikke stoppe selvmedlidenheden. Men når sandheden virkelig skal frem, er denne fejlfindelse et udtryk for jalousi, indre smerte og utilfredshed, en rodløshed og en flugt fra at tage de varige valg, man ikke tør tage og udsætter i det uendelige, eller siger man ikke ved, eller.. og meget andet.

Men i sidste ende er det et indre som ydre udtryk for at have lov til, at "leve i fred" sammen med selvmedlidenheden, og livets løgne og bedrag, - både egne og fælles.

Selvmedlidenheden medfører oftest at forskellige roller spilles under forskellige aktiviteter. Det være sig arbejde, blandt venner og bekendte, dagligdags ting og i hjemmet. Dette fordi at når to eller mange lidelsesfæller af selvmedlidenheden samles, genkendes dette igennem én selv og igennem hinanden. Selvmedlidenheden er som sagt god til at beskytte sig selv, og derfor har den antaget en rolle for at beskytte sig selv. Dette fordi selvmedlidenheden altid føler sig misforstået, har en følelse af mangel på værdsættelse og "altid har det meget hårdere end alle andre".

Dette medfører at selvmedlidenheden ofte grænseløst søger at rette op på "denne uretfærdighed" ved at søge anerkendelse på den ene eller anden måde. Det være igennem "et martyrium" til tvang igennem grænseløs magtudøvelse.

"Selvmedlidenhedshullet" bliver derved kortvarig mæt, men skal hele tiden mades for at holde "den ukontrollerbare og udefinerbare sult" nede.

To klassiske roller som altid er spillet er, når manden og kvinden er syg. Manden er stærk, brav og modig til hverdag, og bliver oftest det modsatte når han er syg. Kvinden er feminin, lettere forvirret og hjælpeløs, og effektiv til daglig, - og er det ofte stadig når hun er syg, bortset fra det der med lettere forvirret og hjælpeløs. Der er tit ikke grænser for hvad hun når!. Både i hjemmet og i at bebrejde manden, at hun ikke engang kan tillade sig at ligge syg, men stadig er nødt til at ordne alt det daglige til UG – som hun normalt ordner til MG, når hun er rask.

Selvmedlidenheden tages ofte i ryk, når man har brug for den. Er der ingen svære valg at tage og man sidder på livets grønne gren, genkender man den hos alle andre med medfølelse og medlidenhed udadtil, og dyb foragt, triumf og ligegyldighed indadtil. Ofte søger selvmedlidenheden at undgå disse selvmedlidende mennesker, eller også prøver man at hjælpe disse mennesker på "ens egne betingelser", oftest i forventning om en belønning, og en senere til "gengæld tjeneste". Det kan også være at man i virkeligheden ønsker at føle sig ovenpå, når man hjælper dette nødstedte og stakkels menneske, - selvom man selvfølgelig egentlig har bedre og vigtigere ting at tage sig for.

Dette skal selvfølgelig forstås som "ens egeninteresser". Selvom dette selvfølgelig kaldes prioriteter i selvmedlidenhedens rette ånd.

Når selvmedlidenheden når den næste cyklus, hvor efteråret og vinteren har omdannet livets grønne gren til en nøgen og sårbar gren, kommer de modsatte følelser frem. Man er lige pludselig blevet den lille, - hvilket man selvfølgelig ikke officielt giver udtryk for. Ofte bliver mænd mere insisterende overfor omgivelserne, og forsøger at vise at han " har kontrol over hans eget liv", ved en ofte selvhævdende og påståelig adfærd. Kvinder graver sig ofte et dybt hul og springer ned i dette for, at skumle over at livet er så uretfærdigt mod én, eller drømme sig virkelighedsfjernt væk fra det hele. Mange mennesker kombinere disse mange muligheder. Variationerne er utallige som menneskets skabende fantasi.

I højere kampkunst skal selvmedlidenheden ikke undertrykkes, men forstås, erkendes og integreres. Når den er blevet ét med dig, eksistere den ikke mere.

Disse to linjer rummer både en ydre som indre fortolkning, hvis de står alene. Prøv og læs dem separat engang. De fleste vil tolke disse ord efter Ydre fortolkningen (Omote), og ikke efter den indre fortolkning (Ura), som lå bag ordene.

Dette er helt normalt for et helt normalt menneske i en hel normal verden. Så dette er altså også en hel normal artikel om noget helt normalt for alle mennesker i en hel normal verden. Der er kun et problem - hvorfor lyder eller føles dette ikke rigtigt..?

Al forandring begynder med dig selv – det er dit valg og ansvar i livet.

  • Comments(0)//filosofi.jokokan.com/#post1