Jokokan Historie og rødder

Jokokan Historie og rødder

Historie, anekdoter og rødder

Denne blog handler om Jokokan Danmarks historie og hvorfor Jokokan Danmark i perioden 2000-2004, har gennemgået en sej og hård forandringsproces fra en elitær lille organisation til en organisation, hvor der er plads til alle grupper med forskellig indstilling og ambition.

Dette var et spørgsmål om overlevelse.

Den første kontakt og år med Tonegawa Sensei

Japan Historie 1988-2000Posted by Kimu Bjarkmann Sun, November 25, 2007 23:57

af Kimu Shidoin, 3.dan Joden Yakami-ryu Taijutsu.
Fra uglen 1989 - Del 1

Et tåbeligt fuldemands væddemål med min "bror" nytårsaften 1985/86 omkring Danmarks hurtigst gradueret karate-sortbælte gjorde, at jeg den 1. marts 1986 indmeldte mig i Karate afdelingen på Amagertorv 25 på Strøget i København. Skolen hed Budokan og var under ledelse af Bent Jacobsen. Mine moralske tømmermænd var store, da væddemålet var tåbeligt, og jeg skulle blive Karate sortbælte på under 2 år for at vinde væddemålet. Men jeg lå jo, som jeg havde redt, og jeg har for vane altid at gøre mit yderste for at indfri mine løfter.

Derfor 6 timers træning dagligt, 6 dage om ugen. Søndagen blev klogt anvendt som hviledag og til at lave mine lektier fra ingeniørstudiet, som jeg ikke lige havde "tid" til at lave i løbet af ugen.

Karate-afdelingen på Budokan havde et godt sammenhold, hvilket medførte at vi efter de fem skemalagte ugentlige træningslektioner næsten altid endte på Cafe Streckers på Strøget eller på Gråbrødretorv. Jackie Moos sad og faldt i søvn pga. hans natarbejde som bager, Jens Iversen kom med platte vigtigheder, Jimmy Jørgensen fortalte om det sidste vundne kortspil eller pige-scoring, og når vores ad-hoc træner Archene Bendjazia var med, fortalte han løs om de gamle Gensei-ryu dage i 70´erne og 80´erne. Det var en rigtig god og sorgløs tid.

Det gik hurtigt med gradueringerne. Under den første sprang jeg fra 10.kyu til 4.kyu, den næste fra 4.kyu til 1.dan, sort bælte i Gensei-ryu Karate-do (Shinen). Det var den 7. december, 1987.

Jeg havde vundet væddemålet (som blev indkasseret senere J ), men jeg havde fået en meget tom følelse indeni, som jeg ikke havde regnet med. Status var, at jeg kunne al pensum op til 3.dan, aldrig tabt en rigtig Shiai, og var blevet 1.dan, sort bælte i Karate-do på 20 måneder.

Det havde ingen gjort før. Men jeg var tom og følte mig fortabt; "Var det bare det???". Hvad med alt det jeg havde læst i bøgerne om fortidens sværdmestre og karatemestre – var det bare en god historie for, at skabe en illusion? Nej, det nægtede jeg bare kunne være det – der måtte være noget andet.. DET!

Samme måned fik jeg nogle papirer som var en oversættelse af BUIDO´s Soke´s bog med tilføjelser af en Stormester som hed Tonegawa Sensei. Tonegawa Sensei, eller Noro Sensei vidste jeg havde opstartet Gensei-ryu Karate-do netop på Budokan i 1967, og derfor også var min Stormester, selvom jeg aldrig havde mødt ham, og Budokan vist ikke havde den store kontakt med ham mere.

Enkeltheden i sandhederne fra Minouchi Sensei´s bog rørte mig dybt – dette var, hvad jeg havde søgt! Med min japanske families hjælp fik jeg Tonegawa Sensei adresse, og i december 1987 skrev jeg et høfligt introduktionsbrev til ham. I 3 måneder hørte jeg intet, indtil der pludselig dumpede et tykt brev ind af brevsprækken. Det var et svar fra Tonegawa Sensei. I brevet lå der en stak filosofiske papirer, som han bad mig læse. Dertil inviterede han mig til træningslejr på Amager Karateskole, Hornevej, hvor der ville blive afholdt en Gensei-ryu Karate-do lejr med ham som instruktør. Var jeg lige helt oppe at køre!

Jeg optog straks kontakt til Hornevej Chefinstruktør Tom Østergaard og en ny intens træningsindsats begyndte så. Hornevej trænede en hel del Taido serier og kata, som var hårde men meget interessante. Jeg fandt hurtigt sammen i et makkerskab med Per Dalby og hans bror Ole.

Da Per skulle op til 1.dan sort bælte, bad han mig om jeg kunne tænke mig, at blive hans faste makker under træningslejren. Det sagde jeg straks ja til. Med 1½ times offentlig transporttid hver vej, ordnede Per og Ole som super gode klubkammerater, at jeg blev sparet for halvdelen af denne transporttid ved, at skiftedes til at hente mig ved Nørreport St. under næsten hele træningslejren.

Så oprandt ugen i juli, hvor Tonegawa Sensei skulle komme. De første 3 dage talte han slet ikke til mig. Han havde brugt mig som "klud" men rettede mig slet ikke. Jeg følte, der var noget galt, da han ivrigt rettede alle andre og overøste alle med deres specielle guldkorn. Jeg følte mig som en fiasko. Men så skete der noget. Efter aftentræningen den 3. dag, kom han over til mig, smilte og sagde "Aaah, you are Kimu?". "Yes, Sensei", svarede jeg militært korrekt. "Kimu – I want to show you something – are you interested?", spurgte han med et smil. "Yes, Sensei", svarede jeg uden at vide, hvad han mente. Men efter én times ene træning vidste jeg det.

Dette gentog sig så igen de efterfølgende aftener, og den sidste aften hvor der var forberedt festsake og snacks, måtte Shihan Tom Østergaard flere gange afbryde eneundervisningen, da folk ventede udenfor for at fejre træningslejrens afslutning, gradueringer og deres Stormester igennem 20 år. Både Per, Ole, Jeg og andre var blevet gradueret 1.dan, Sort bælte i Gensei-ryu Karate-do af Tonegawa Sensei. Dette fejrede vi på en "flyverbar", hvor der ifølge rygterne skulle være rigtige mange kønne stewardesser. Den aften tror jeg dog, at de alle sammen var ude at flyve.. men en god fest var det.

Som afslutning på træningslejren den 10. Juli, 1988 havde jeg fået pålagt nogle opgaver af Tonegawa Sensei. Foruden en mængde "hjemmearbejde", skulle jeg optage kontakt til hans gamle ven, Peter Hedegaard, Shihan, 5.dan, Kita-Matsu-ryu Bugei Kwai, som skulle fortælle mig om Gensei-ryu´s historie i Danmark fra 1967-1988, andre BUDO-systemer i Danmark og om Budo og Bujutsu sådan i al almindelighed.

Den første bog jeg fik stukket i hånden var; "Go Rin no Sho – De fem ringes bog" skrevet af sværdmesteren Miyamoto Mushashi i 1645. Den studerede jeg intenst og gør det stadig!- især efter jeg fik at vide af Tonegawa Sensei, at han havde studeret den i 10 år! Senere fik jeg dog også skrifter af Tonegawa Sensei bl.a. skrevet af Takuan og Yagyu Muneyoshi for, at "udvide min horisont og sætte mig på sporet".

Dernæst fik jeg også til opgave at optage kontakt til den gamle Hornevejchef, Tommy A. Hansen, 4.dan (1984), som efter et adfærdsmæssigt opgør var blevet smidt ud af Hornevej, og nu var "løsgænger". Tommy kendte jeg fra Budokan, hvor han igennem nogle måneder special underviste Jackie Moos, da han skulle op til 1.dan, Gensei-ryu Karate-do (Shinen-ryu) i 1987.

Kontakten blev hurtigt optaget, og Tommy Shihan´s kontaktede nogle af sine gamle elever; Gorm, Sigurd, Jan og Henning. Jeg overtalte Jens Iversen til at skifte skole, og igennem sommeren 1988 trænede vi i Tommy Shihan´s have. Da efteråret begyndte at nærme sig, fik jeg og Jens endelig hul igennem til nogle lokaler i Gimle. Træningstidspunktet var ikke det bedste til at begynde med; Fredag fra 20:00-23:00. Men en indendørs træningstid – det var det!

Fortsættelse følger i del 2

  • Comments(0)//h.jokokan.com/#post12